Mange voksne, der opsøger psykoterapi, kommer med en følelse af, at de "burde" kunne klare alting selv. De har svært ved at modtage omsorg – selv når de længes efter den. Det skyldes ofte tidlige oplevelser, hvor støtte og følelsesmæssig tryghed ikke var tilgængelig. Her er en historie om en klient, lad os kalde hende Carina, som illustrerer, hvordan barndomstraumer kan påvirke vores evne til at tage imod støtte som voksne.

Barndom med mobning, tab og manglende støtte

Carina voksede op med mobning og senere et voldsomt tab, da hendes bror tog sit eget liv. I sådanne situationer har et barn brug for følelsesmæssig støtte fra sine forældre. Men Carina oplevede især fra sin far i opvæksten en velmenende, men hård besked om at "klemme ballerne sammen".

Når et barn ikke møder omsorg, bliver det nødt til at klare livet alene. Det skaber ofte stærk selvkritik, fordi barnet ikke har lært, hvordan man støtter sig selv. Det bkan senere i livet være medvirkende til depressive symptomer, som var tilfældet for Carina, da hun søgte psykoterapi i Kastrup.

Undertrykte følelser bliver til depression

I terapien arbejdede vi med de mange følelser, Carina havde undertrykt gennem årene. Hun havde lært at tilsidesætte sine behov, fordi hun som barn sjældent blev mødt i dem. Når man ikke forventer omsorg, begynder man i stedet at se sine egne behov som "forkerte".

Carina beskrev en episode med sin familie, hvor hun havde kaldt sine egne behov "åndssvage". Det er en klassisk, ubevidst forsvarsmekanisme: Hvis man afviser sine behov selv, undgår man smerten ved at blive afvist af andre.

Terapeutisk arbejde med perspektivskifte og kropslig tryghed

I mine sessioner varierer jeg metoder afhængigt af klientens behov. Denne dag inviterede jeg Carina til at ligge på maven på briksen. Med hendes samtykke lagde jeg en hånd på hendes ryg.
I starten mærkede hun ro – men kort efter blev det for intenst. For tæt. For omsorgsfuldt.

En indre stemme sagde: "Jeg er ok, jeg har slet ikke brug for det her."

Det var en vigtig indsigt.

Efter brorens selvmord havde Carina beskyttet sig mod overvældende følelser ved at sige til sig selv, at hun var "helt ok”. Derfor føltes omsorg nu både uvant og utrygt. Den del af nervesystemet, der skulle kunne tage imod støtte, havde været sat på pause i mange år.

Når omsorg føles forkert – og hvordan det kan ændres

Et spædbarn tager naturligt imod omsorg. Men hvis omsorgen gennem barndommen bliver uforudsigelig, fraværende eller ikke tilpasset barnets behov, kan den senere i livet føles forkert eller ubehagelig.
Det var netop det, Carina oplevede.

Den gode nyhed er: At tage imod omsorg kan genlæres.
Når der er en tryg relation, kan nervesystemet langsomt vænne sig til at tage imod støtte igen.

Et afgørende øjeblik i terapien

Da vi havde talt om ubehaget, spurgte jeg Carina, om hun ønskede:
1.at gå tilbage til stolene og afslutte sessionen
2.eller at genoptage øjeblikket med hånden på ryggen

Valget var tydeligt. Hun ønskede hånden tilbage.

Denne gang kunne hun blive i oplevelsen. Hun mærkede roen brede sig gennem kroppen og kunne tage imod den støtte, hun så længe havde savnet. Et lille, men afgørende skridt mod at kunne modtage omsorg fra mennesker omkring sig – og dermed mod at finde balance igen.

⸻

Har du svært ved at modtage omsorg eller sætte grænser?

Hvis Carinas historie rammer noget i dig, er du langt fra alene. Mange søger psykoterapi i København og på Amager, netop fordi gamle mønstre blokerer for den tryghed, de længes efter.

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du ønsker støtte til at arbejde med:
•barndomstraumer
•relationelle mønstre
•selvkritik og lavt selvværd
•depression
•svigt eller manglende omsorg

Sammen kan vi skabe et trygt rum, hvor du kan lære at tage imod støtte – i dit eget tempo.