Genfind trygheden og kontakten

Er I kørt trætte i de samme fastlåste mønstre i parforholdet? Oplever I, at kommunikationen efterlader jer uforløste? Savner I nærhed og dyb kontakt?

Søger I parterapi i København? I min klinik på Amager (ved Kastrup metro) tilbyder jeg parterapi, der hjælper jer ud af fastlåste mønstre og tilbage til en tryg relation.

Book en tid

Hvad er imago parterapi?

Imago parterapi er en form for psykoterapi for par, der fokuserer på god kommunikation, forståelse og tillid mellem partnere. Metoden bygger på teorien om, at vores valg af partner ofte er påvirket af vores barndomsoplevelser, som kan have efterladt os med sår eller mistillid – noget der ofte fører til usikkerhed i parforhold og manglende kommunikation i parforholdet.

Gennem en struktureret dialogproces hjælper terapien par med at spejle hinandens ord, validere følelser og udvise empati, hvilket kan hele gamle sår, overvinde mistillid og styrke relationen. Formålet er at skabe dybere forbindelse, bevidsthed og tillid i parforholdet.

Hvad kan parterapi hjælpe jer med?

Et parforhold kan være en af livets største kilder til glæde – men også til smerte, når kontakten glipper, og konflikterne tager over.

Parterapi kan hjælpe jer med at genetablere forbindelsen og skabe en mere bevidst og kærlig relation, hvor begge føler sig set og mødt. Den kan være en stor støtte, når I står midt i svære temaer som mistro i parforhold, svigt og utroskab – eller hvis vrede i parforholdet skaber afstand og sår.

Imago parterapi kan hjælpe jer med at:

  • Genopdage, hvad der oprindeligt førte jer sammen
  • Håndtere svære samtaler med større indsigt og nærvær
  • Forvandle tilbagevendende konflikter og fastlåste uenigheder
  • Udtrykke vrede uden at miste kontakten og respekten for hinanden
  • Se hinanden med nye øjne og forstå, hvordan fortiden påvirker forholdet
  • Skabe en fælles vision for et glædesfyldt og tilfredsstillende parforhold

Imago parterapi skiller sig ud ved at fokusere på samtaler mellem jer som par, guidet af terapeuten, i modsætning til mange andre terapiformer, hvor terapeuten er en mere aktiv deltager. I sidder overfor hinanden og taler direkte sammen, hvilket fremmer en dybere, tryg og kærlig forbindelse – grundlaget for forandring.

I vil lære Imagodialogen, en enkel, men kraftfuld samtaleteknik, der styrker tryghed, kontakt og forståelse. Den er anerkendende, validerende og konfliktnedtrappende, og skaber en følelse af at blive set, hørt og forstået uden domme eller fortolkninger.

Har I brug for parterapi? 

Har I brug for at genfinde nærheden i jeres forhold? Jeg står klar til at hjælpe jer. 

Min klinik er beliggende i Kastrup tæt på metroen – nem at nå fra hele Amager, herunder Dragør og Tårnby, samt det øvrige København.

I er velkommen til at kontakte mig på 53 88 00 42 eller sende en e-mail til kontakt@thomasjoergensen.dk. I kan også nemt booke en tid direkte via mit online bookingsystem. Hvad koster parterapi i København? Se priser og pakker her

Book tid

Inspiration, cases og forskning om parterapi:

 

 

Ofte stillede spørgsmål om parterapi

Hvad gør vi, hvis min partner er modvillig mod at gå i parterapi?

Det er meget almindeligt, at den ene part tøver mere end den anden. Ofte skyldes det en frygt for at blive "peget på" eller overfuset. I min klinik i Kastrup skaber jeg et neutralt og trygt rum, hvor vi ikke leder efter en syndebuk, men kigger på de mønstre, I begge er fanget i. I er også velkomne til at starte med en uforpligtende forsamtale, hvor vi kan udfolde hvad den tøvende part har af forbehold.

Hvor mange sessioner kræver et typisk forløb?

Det varierer alt efter, om I står i en akut krise (som f.eks. utroskab) eller ønsker at arbejde med langvarige kommunikationsmønstre. Mange par mærker en markant forskel og opnår bedre ro efter 5–10 sessioner.

Hvad er forskellen på almindelig parterapi og Imago parterapi?

Imago parterapi tilbyder en meget konkret og struktureret dialogform. I stedet for at debattere hvem der har ret, lærer I at lytte, spejle og forstå hinandens perspektiv uden forsvar. Det giver jer redskaber, I kan bruge direkte derhjemme og et stort løft i jeres evner udi kommunikation.

Hvor ligger klinikken, og hvordan kommer vi dertil?

Klinikken ligger på Søvang Allé 12 i Kastrup på Amager. Der er nem adgang med offentlig transport (100m fra Kastrup metro) og gratis parkeringsmuligheder lige ved døren.



Looking for relationship counseling in English? Read more about my couples therapy on Amager for expats and international couples